Min historie
Mød Kristina
Jeg solgte huset, sagde mit job op, satte vores ting i depot og pakkede bilen sammen med min mand og vores hund.
Vi valgte at rejse ud for at opleve verden og gøre den til vores legeplads. Den beslutning blev begyndelsen på en ny måde at forstå både livet og mig selv på.

Da noget måtte forandre sig
Jeg tog mit liv i mine egne hænder
I lang tid gik jeg rundt med en følelse af ikke rigtigt at høre til. Jeg druknede i hverdagens ting, skiftede ofte retning og lod samfundets normer bestemme mere, end jeg selv gjorde.
Til sidst vidste jeg, at noget måtte ændre sig. Min rejse begyndte, da jeg blev mere bevidst om mine følelser, mine tanker og den energi, jeg møder verden med.
Jeg læste bog efter bog om kroppen, hjernen og vores mindset. En helt ny verden åbnede sig, og jeg opdagede, hvor meget vores indre mønstre påvirker de muligheder, vi ser og de valg, vi træffer.
Min mission
At hjælpe dig med at skabe det liv, du ønsker
Livet er for kort til hver dag at have det dårligt med sig selv eller føle sig fastlåst i den måde, hverdagen er blevet på.
Hjernen er et vidunderligt redskab, men den kan også skabe begrænsninger, når vi ikke er bevidste om dens mønstre. Jeg deler mine erfaringer og den viden, jeg selv har samlet, så du kan få øje på nye muligheder og tage dine egne næste skridt.