Et fælles mål med livet – at trives

Hvad betyder det at have det godt?

Vi kan drømme om en uddannelse, et nyt arbejde, et sommerhus eller mere tid med dem, vi holder af. Bag mange af ønskerne ligger et ønske om at trives. Men trivsel betyder ikke nødvendigvis det samme for os alle, og den er ikke en tilstand, hvor vi altid er glade.

For mig er det derfor interessant at spørge: Hvad giver mig overskud, og hvad belaster mig? Det spørgsmål gør et stort emne mere konkret.

Trivselsregnskabet som et overblik

Jørgen Svenstrup arbejder med trivselsregnskabet i Du bliver hvad du tænker. Jeg bruger her regnskabsbilledet i en forenklet form til at se på ressourcer og belastninger. Det er en refleksionsøvelse, ikke en måling af din værdi eller en forklaring på alle årsager til mistrivsel.

Nogle forhold danner en mere langsigtet baggrund: relationer, selvværd, erfaringer og livsvilkår. Andre varierer fra dag til dag: søvn, pauser, meningsfulde aktiviteter og de krav, vi møder. De to niveauer påvirker hinanden.

Ressourcer, du kan lægge mærke til

Følelsesmæssig forståelse: At kunne genkende og sætte ord på egne følelser kan gøre det lettere at fortælle andre, hvad du har brug for.

Relationer og social støtte: Hvem kan du være dig selv sammen med? At kunne bede om hjælp og opleve, at nogen lytter, kan være en vigtig ressource.

Stabilitet og selvværd: Trygge rammer og oplevelsen af at have værdi kan støtte os. En svær opvækst bestemmer dog ikke hele fremtiden, og selvværd handler ikke om at præstere perfekt.

Belastninger er ikke personlige fejl

Kriser, sygdom, økonomiske bekymringer og svære erfaringer kan fylde meget. De kan ikke reduceres til dårlige vaner eller forkerte tanker. Nogle forhold kræver ændringer i omgivelserne, hjælp fra andre eller faglig støtte.

Andre belastninger kan være forventninger, vi sjældent undersøger: “Jeg skal altid klare alting selv” eller “jeg må aldrig skuffe nogen”. Her kan det være hjælpsomt at spørge, om forventningen passer til det liv, du ønsker. Normer og overbevisninger kan både støtte og begrænse os; de er ikke automatisk negative.

Det, du giver plads til i hverdagen

Søvn, hvile og pauser: Læg mærke til, hvornår du har mulighed for at komme dig, og hvad der forstyrrer din ro. Der er forskel på at holde fri og faktisk opleve restitution.

Mad og bevægelse: Undersøg, hvilke rutiner der fungerer i din hverdag. Målet er en omsorgsfuld og realistisk rytme, som passer til dine muligheder.

Fritidsaktiviteter: Hvad gør du af lyst? Noget, der virker som endnu en aftale i kalenderen, kan også give glæde. Andre gange har du mest brug for at vælge fra.

Mål og motivation: Et mål kan give retning, når det er meningsfuldt for dig. Gør det lille nok til, at du kan tage et første skridt.

Anerkendelse og succesoplevelser: Læg mærke til det, du allerede får til at fungere. En lille opgave, du gennemfører, eller en venlig tilbagemelding kan minde dig om ressourcer, du let overser.

Lav dit eget øjebliksbillede

Tegn to kolonner på et stykke papir: “Det giver mig energi” og “Det belaster mig”. Skriv konkrete eksempler fra den sidste uge. Markér derefter, hvad du kan påvirke selv, hvad du kan få hjælp til, og hvad du må tage hensyn til lige nu.

Vælg én lille ændring for den kommende uge. Det kan være at bede om hjælp til en opgave, aftale en gåtur eller sætte en tydeligere grænse. Vend tilbage og se, om ændringen faktisk hjalp dig.

Trivsel er ikke et regnskab, der altid skal gå perfekt op. Brug overblikket til at blive nysgerrig på dine behov, ikke til at bedømme dig selv.

Læs videre

Hvor kommer vores dårlige humør fra? · Tro kan flytte bjerge

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.