Et fælles mål med livet.

Vi har alle sammen mange individuelle mål i vores liv, om det er fra forfremmelsen, sommerhuset, den gode chef eller dygtige børn. Dog viser undersøgelser, at der er noget langt de fleste går rundt og ønsker nemlig at de trives og derved have det godt. Det lyder ikke af meget og let lige at fikse men, hvad hvis det i virkeligheden er det vigtigste mål, som mennesket kan sætte sig for? Det kan lyde som et selvisk mål, men på den anden side er det let at forestille sig, at mennesker der trives har det godt. Det er påvist at medarbejdere, der trives yder bedre. Så hvis det kan være et fælles mål at trives og have det godt vil jeg kigge nærmere på de faktorer som kan påvirke vores trivsel.

Trivselsregnskabet.

I dette trivselsregnskab er der, ligesom mange andre regnskaber, indeholder dette en balance og et resultat i begge kategorier er der indtægter og udgifter. Indtægterne er de mere statiske værdier, vi kan have dette kan være kapital i banken eller fast ejendom, hvor imod udgifterne kan være langfristet gæld. Det gælder selvfølgelig om at have flere indtægter end udgifter.

Jeg vil starte med aktiverne, hvilket ikke gør noget hvis du har mange af disse, det kan være dem der skaber de bedste forudsætninger for at du trives i livet.

Emotionel intelligens.

Emotionel intelligens eller følelsesmæssig intelligens, er

Social kompetence.

Den sociale kompetence beskriver din evne til at omgås andre socialt.

Stabilitet.

En stabil barndom er medvirkende til at skabe et stærkt fundament i voksenlivet så du er bedre rustet til at modstå ydre påvirkninger. Derudover er det også tryghedsskabende men for meget tryghed kan også bremse vores udvikling.

Selvværd.

Det sidste af vores arkiver er måske i virkeligheden det vigtigste. Da et godt selvværd er ensbetydende med, at vi synes, vi selv er værdifulde. Dette er ligeledes en vigtig forudsætning for at vi trives i hverdagen.

Det var trivselsregnskabets aktiver som er ovenfor, hvilket er godt at have mange af, nu vil jeg gennemgå trivselsregnskabets passiver.

Normer.

Dette ord betyder i den sociale kontekst, at vi har en bestemt adfærd i bestemte sociale situationer. Det vil sige at vi er underlagt andres tanker det måske ikke er overensstemmelse med dine egne, eller også er de overensstemmende, men blot ubevidst begrænsende for min generelle trivsel.

Livsattitude.

Et hurtigt eksempel på en livsattitude er nogle mennesker er pessimister og ser altid glasset som halvt tomt, mens andre optimister og ser altid glasset som halvt fyldt.

Traumer.

Traume betyder sår eller skade men jeg synes ofte det bruges om psykiske skader. Det kan have bivirkninger som dårligt selvværd eller uhensigtsmæssig social adfærd, der kan give mistrivsel hvis det ikke bliver taget hånd om. Om et traume forbliver en belastning, afhænger blandt andet af, om det bliver bearbejdet og håndteret.

Kriser.

Kriser kan være flere forskellige ting som fx længere tids sygdom som påvirker hele familien, arbejdsløshed, stress eller udbrændthed der sætter spor i hele kroppen og sindet. Nogle mennesker har ladet krisen blive til en normaltilstand, uden de ved det. Men kroppen er konstant i alarmberedskab i denne tilstand og reagerer derfor hurtigt på faresignaler.

Begrænsende overbevisninger.

Kroppen eller hjernen skaber beslutninger baseret på erfaringer, nogle er bevidste og andre er ikke. Overbevisningerne skaber min identitet, ved at jeg gentagne gange siger det samme til mig selv. Det kan være fx “jeg er et rodehoved”, “jeg er ikke noget værd” eller “ jeg har nemt ved at blive syg”.

Det er sådan at overbevisninger ikke er sandheder, men noget vi har sagt til os selv så mange gange at vi nu tror det er sådan vi bare er. Det er dog muligt at ændre dette og ved at finde overbevisningerne da vi ikke er født med dem. Find dem ved at spørge dig selv om det altid har været sådan. Det er nemlig alt sammen vaner vi har tillært og ved at blive bevidst om dem kan de også ændres.

Nu er det tid til at kigge på indtægterne. Mens passiver og aktiver ikke kan ændres på kort tid men sagtens kan ændres markant med en kontinuerlig indsats, så er der andre poster i trivselsregnskabet som kan påvirkes fra den ene dag til den anden.

Søvn og hvile.

Det giver nok sig selv at når vi har sovet dårligt så vil vores lunte helt naturligt være kortere og det kan derfor let påvirke dit humør. Søvn og hvile spiller en stor rolle på vores trivsel, det er faktisk ikke muligt at overleve mere end 7 – 10 døgn uden søvn, så det er ikke så sært at det har sådan en stor påvirkning på os. Vores hjerne har virkelig brug for en god nats søvn, hvor den kan få ro og bearbejdet alle de indtryk vi har fået i løbet af dagen.

Kost.

Jeg vil ikke gå i dybden med kosten, men naturligvis så vil en sund og varieret kost altid have en god påvirkning på vores trivsel når hjernen og kroppen får det rigtige brændstof.

Motion.

Fysisk aktivitet har både på kort og lang sigt også en god påvirkning på vores trivsel. På kort sigt, hvor endorfiner frigives i hjernen og på på lang sigt, hvor fysisk aktivitet opbygger og vedligeholder muskler og blodcirkulation.

Fritidsaktiviteter.

Fritidsaktiviteter er også med i regnskabet, når de er drevet af lyst. Nogle fravælger fritidsaktiviteter fra i kortere eller længere perioder, fordi vi ikke føler, at vi har overskud til det men det er det kan være uhensigtsmæssigt. Fritidsaktiviteterne kan give det overskud som kan være netop det, der skal til for at vi kan klare travlheden, men hvis vi vælger dem fra, kan kan travlheden føles svær at komme igennem.

Mål og motivation.

Mål er retningsgivende for os og bliver dermed motivation.

Anerkendelse.

Succesoplevelser.