Når tankerne kører på autopilot

Har du prøvet, at én ubehagelig tanke får lov til at farve resten af dagen? “Jeg er ikke god nok” eller “jeg kan aldrig finde ud af det” kan gøre det sværere at få øje på mulighederne. Tanker kan påvirke både vores følelser, selvopfattelse og de valg, vi træffer.

Det er en af de pointer, jeg tager med fra arbejdet med mentaltræning: Vi kan blive mere opmærksomme på de mønstre, vi gentager. Det betyder ikke, at vi selv er skyld i modgang, eller at alle problemer kan tænkes væk.

Tanker og bevidst tænkning

Jeg bruger her ordet tanker om det, der dukker op af sig selv, og tænkning om det at undersøge noget bevidst. Forskellen er et praktisk billede: Jeg kan få tanken “det går galt”, uden at jeg behøver behandle den som et faktum.

Prøv at spørge: Hvad ved jeg faktisk? Hvad gætter jeg på? Er der en anden forklaring? Formålet er ikke at tvinge dig selv til at være positiv, men at give dig flere perspektiver.

Når tanker og følelser forstærker hinanden

En svær situation kan sætte gang i bekymringer. Bekymringerne kan påvirke humøret, som igen kan få os til at tolke nye situationer mere negativt. Hvis jeg allerede er frustreret, kan en lille bemærkning fra min partner føles større, end den ellers ville gøre.

Men følelser kommer ikke kun fra tanker. Søvn, belastninger, kroppen og det, der sker omkring os, spiller også ind. Vrede og tristhed er ikke fejl, som skal fjernes. De kan pege på behov, tab eller grænser, som fortjener opmærksomhed.

Øv en pause før din reaktion

Når du opdager et tilbagevendende mønster, kan du prøve at skabe en lille pause. Læg mærke til tanken, sæt ord på følelsen, og undersøg, hvad du har brug for. Nogle gange er næste skridt en samtale. Andre gange er det hvile, støtte eller at vende tilbage til en opgave, du kan overskue.

En mere støttende tanke kunne være: “Det her er svært lige nu, men jeg kan tage ét skridt.” Den behøver ikke være stor eller optimistisk. Den skal være troværdig for dig.

En lille øvelse i hverdagen

Skriv en situation ned, hvor du blev fanget i en negativ tankespiral. Notér først, hvad der skete. Skriv derefter din fortolkning, din følelse og din reaktion. Overvej til sidst en anden mulig fortolkning og én handling, du vil afprøve næste gang.

Nye vaner kræver gentagelse

Mentaltræning er øvelse over tid. En enkelt positiv tanke giver ikke kontrol over livet, men gentagen opmærksomhed og små handlinger kan hjælpe dig med at finde en mere støttende retning. Start med ét mønster, og mød dig selv med tålmodighed, når det gamle dukker op igen.

Læs videre

Hvor kommer vores dårlige humør fra? · De to byggesten – suggestioner og overbevisninger

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.

Hvad er suggestioner?

Ordet kommer fra det engelske suggestion og betyder forslag. En suggestion bliver ikke automatisk sand, blot fordi nogen siger den. Den kan dog påvirke os, også uden at vi bevidst har valgt at tro på den. Når den samme besked gentages mange gange, kan den imidlertid begynde at føles som en sandhed.

Et barn, der igen og igen får at vide, at det er dumt eller klodset, kan gradvist begynde at tro på ordene. Ordene kan blive en del af barnets selvopfattelse. Heldigvis kan støttende ord også have betydning. Når vi mødes med oprigtig anerkendelse, bliver det lettere at få øje på vores styrker.

Den indre dialog

Det samme gælder de ord, vi siger til os selv. Gentagne udsagn kan blive til tankemønstre, der påvirker vores valg. Hvis du ofte siger: “Jeg er så klodset”, vil du lettere lægge mærke til alle de situationer, der bekræfter netop den fortælling.

Prøv i stedet at lægge mærke til din indre dialog. Formulér dine støttende udsagn enkelt, realistisk og i nutid. De virker bedst, når du samtidig handler i den retning, du ønsker at bevæge dig.

Fire forslag til din egen øvelse

1. Den formuleres klart og positivt.
2. Den siges med ro og overbevisning.
3. Den gentages regelmæssigt.
4. Den følges af små handlinger, der understøtter den.

Begrænsende og støttende overbevisninger

Overbevisninger kan være begrænsende eller støttende. Mange opstår gennem vores egne erfaringer, mens andre kommer fra forældre, lærere eller andre autoritetspersoner. Vi ved ikke altid, hvor de stammer fra.

For mig har arbejdet med overbevisninger været en øjenåbner. Det har hjulpet mig med at sætte ord på mine reaktioner. Forklaringen skal ikke bruges som en undskyldning, men som en mulighed for næste gang at stoppe op og vælge en bedre vej.

Et spørgsmål til dig

Hvilken sætning gentager du ofte om dig selv? Spørg dig selv, om den støtter det menneske, du ønsker at være. Hvis ikke, kan du begynde at formulere en mere venlig og hjælpsom fortælling.

Læs videre

Du bliver, hvad du tænker · Du er din egen begrænsning?

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.

Tankerne påvirker din retning

Det lyder næsten for enkelt at sige, at du bliver, hvad du tænker. Men der er en vigtig pointe bag udsagnet: De tanker, du gentager, påvirker dit humør, din selvopfattelse og den måde, du møder verden på.

Jeg skriver ikke dette for at træde på nogen, der allerede ligger ned. Tværtimod. Jeg har selv arbejdet med mine tankemønstre og overbevisninger og oplevet, hvordan større bevidsthed har styrket både min selvtillid og min hverdag.

Gør det ubevidste synligt

Forandring begynder, når du lægger mærke til sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. En tanke kan udløse en følelse, og følelsen kan få dig til at handle på en bestemt måde. Når du opdager mønsteret, får du mulighed for at vælge en anden retning.

Du behøver ikke tro på alle de tanker, der dukker op. Du kan undersøge dem og vælge, hvilke du vil handle på.

Tro og handling skal følges ad

Positive tanker gør ikke arbejdet alene. De bliver stærkere, når de følges af realistiske mål og små handlinger. Spørg dig selv, hvilket liv du ønsker, og vælg derefter ét konkret skridt, der peger i den retning.

Det vigtigste er ikke at tænke perfekt, men at blive mere bevidst og møde dig selv med ærlighed, tålmodighed og venlighed.

Læs videre

Du er din egen begrænsning? · De to byggesten – suggestioner og overbevisninger

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.

Hvad betyder det at have det godt?

Vi kan drømme om en uddannelse, et nyt arbejde, et sommerhus eller mere tid med dem, vi holder af. Bag mange af ønskerne ligger et ønske om at trives. Men trivsel betyder ikke nødvendigvis det samme for os alle, og den er ikke en tilstand, hvor vi altid er glade.

For mig er det derfor interessant at spørge: Hvad giver mig overskud, og hvad belaster mig? Det spørgsmål gør et stort emne mere konkret.

Trivselsregnskabet som et overblik

Jørgen Svenstrup arbejder med trivselsregnskabet i Du bliver hvad du tænker. Jeg bruger her regnskabsbilledet i en forenklet form til at se på ressourcer og belastninger. Det er en refleksionsøvelse, ikke en måling af din værdi eller en forklaring på alle årsager til mistrivsel.

Nogle forhold danner en mere langsigtet baggrund: relationer, selvværd, erfaringer og livsvilkår. Andre varierer fra dag til dag: søvn, pauser, meningsfulde aktiviteter og de krav, vi møder. De to niveauer påvirker hinanden.

Ressourcer, du kan lægge mærke til

Følelsesmæssig forståelse: At kunne genkende og sætte ord på egne følelser kan gøre det lettere at fortælle andre, hvad du har brug for.

Relationer og social støtte: Hvem kan du være dig selv sammen med? At kunne bede om hjælp og opleve, at nogen lytter, kan være en vigtig ressource.

Stabilitet og selvværd: Trygge rammer og oplevelsen af at have værdi kan støtte os. En svær opvækst bestemmer dog ikke hele fremtiden, og selvværd handler ikke om at præstere perfekt.

Belastninger er ikke personlige fejl

Kriser, sygdom, økonomiske bekymringer og svære erfaringer kan fylde meget. De kan ikke reduceres til dårlige vaner eller forkerte tanker. Nogle forhold kræver ændringer i omgivelserne, hjælp fra andre eller faglig støtte.

Andre belastninger kan være forventninger, vi sjældent undersøger: “Jeg skal altid klare alting selv” eller “jeg må aldrig skuffe nogen”. Her kan det være hjælpsomt at spørge, om forventningen passer til det liv, du ønsker. Normer og overbevisninger kan både støtte og begrænse os; de er ikke automatisk negative.

Det, du giver plads til i hverdagen

Søvn, hvile og pauser: Læg mærke til, hvornår du har mulighed for at komme dig, og hvad der forstyrrer din ro. Der er forskel på at holde fri og faktisk opleve restitution.

Mad og bevægelse: Undersøg, hvilke rutiner der fungerer i din hverdag. Målet er en omsorgsfuld og realistisk rytme, som passer til dine muligheder.

Fritidsaktiviteter: Hvad gør du af lyst? Noget, der virker som endnu en aftale i kalenderen, kan også give glæde. Andre gange har du mest brug for at vælge fra.

Mål og motivation: Et mål kan give retning, når det er meningsfuldt for dig. Gør det lille nok til, at du kan tage et første skridt.

Anerkendelse og succesoplevelser: Læg mærke til det, du allerede får til at fungere. En lille opgave, du gennemfører, eller en venlig tilbagemelding kan minde dig om ressourcer, du let overser.

Lav dit eget øjebliksbillede

Tegn to kolonner på et stykke papir: “Det giver mig energi” og “Det belaster mig”. Skriv konkrete eksempler fra den sidste uge. Markér derefter, hvad du kan påvirke selv, hvad du kan få hjælp til, og hvad du må tage hensyn til lige nu.

Vælg én lille ændring for den kommende uge. Det kan være at bede om hjælp til en opgave, aftale en gåtur eller sætte en tydeligere grænse. Vend tilbage og se, om ændringen faktisk hjalp dig.

Trivsel er ikke et regnskab, der altid skal gå perfekt op. Brug overblikket til at blive nysgerrig på dine behov, ikke til at bedømme dig selv.

Læs videre

Hvor kommer vores dårlige humør fra? · Tro kan flytte bjerge

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.

Titlen er et spørgsmål til dine tankemønstre, ikke en dom over dig. Begrænsninger kan også komme fra helbred, livsvilkår og omgivelser. Her undersøger jeg den del, vi nogle gange selv kan påvirke: vores fokus.

Det, du leder efter

Et af de mest kraftfulde principper, jeg har arbejdet med, handler om fokus. Når du hele tiden leder efter forhindringer, vil du lettere få øje på dem. Leder du i stedet efter muligheder, bliver de også nemmere at opdage.

Det betyder ikke, at problemer forsvinder, hvis vi ignorerer dem. Det betyder, at vores opmærksomhed påvirker, hvilke informationer vi bemærker, og hvilke handlemuligheder vi ser.

Vær bevidst om dit nyhedsforbrug

Nyheder og sociale medier viser ofte tragedier, konflikter og kriser, fordi stærke historier fanger vores opmærksomhed. En konstant strøm af negative indtryk kan påvirke både humør og generel tilfredshed.

Du behøver ikke lukke øjnene for verden. Men du kan vælge, hvor ofte du følger nyhederne, hvilke kilder du bruger, og hvad du giver plads bagefter. Pauser og bevidste valg kan hjælpe dig med at bevare både empati og håb.

En enkel øvelse

Placér en venlig og realistisk påmindelse et sted, du ser hver dag. Min egen seddel sagde: “Jeg er god nok.” I begyndelsen var den svær at sige højt, men gentagelsen hjalp mig med at opdage og udfordre min negative indre dialog.

Vælg dit næste fokus

Mentaltræning handler her om at øve opmærksomhed og mere støttende tankemønstre over tid. Vælg ét symbol, ét spørgsmål eller én sætning, som minder dig om den retning, du gerne vil bevæge dig i.

Forandring sker sjældent på få dage, men små bevidste valg kan over tid gøre en mærkbar forskel.

Læs videre

De to byggesten – suggestioner og overbevisninger · Tro kan flytte bjerge

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.

Humøret har flere kilder

Nogle dage vågner vi med mindre overskud end andre. Det kan hænge sammen med søvn, sult, stress, bekymringer, konflikter eller de indtryk, vi har fået i løbet af dagen. Ofte er det ikke én enkelt ting, men flere små påvirkninger på samme tid.

Det hjælper sjældent at skælde sig selv ud for at være i dårligt humør. Prøv i stedet at betragte følelsen som information: Hvad har du brug for lige nu?

Tanker kan holde følelsen i gang

En ubehagelig situation kan sætte gang i tanker som “alt går galt” eller “ingen forstår mig”. Når tankerne gentages, kan følelsen vokse. Ved at lægge mærke til tankerne uden straks at handle på dem skaber du en lille pause mellem følelse og reaktion.

Stop op og spørg

• Har jeg sovet og spist tilstrækkeligt?
• Er der noget, jeg bekymrer mig om?
• Har jeg brug for ro, bevægelse eller kontakt?
• Hvilken tanke fylder mest lige nu?

Små handlinger kan ændre retningen

En kort gåtur, et glas vand, et roligt åndedræt eller en ærlig samtale løser ikke alle problemer, men kan give dig lidt mere plads. Målet er ikke altid at blive glad med det samme. Målet kan være at møde dig selv venligt og vælge den næste hjælpsomme handling.

Hvis et tungt humør varer ved eller påvirker din hverdag markant, kan det være en god idé at tale med en læge eller anden fagperson.

Læs videre

Dårlige tankers magt · Et fælles mål med livet – at trives

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.

Da den valgte vej ikke føltes rigtig

Jeg stoppede på én uddannelse og begyndte på en anden. Jeg havde valgt en vej, som virkede sikker, men efter kort tid blev det svært at stå op om morgenen, tage studiet alvorligt og engagere mig i forelæsningerne.

Jeg følte mig fastlåst og kunne ikke længere se mig selv i den retning, jeg havde valgt. Til sidst smed jeg håndklædet i ringen. Det blev ikke afslutningen, men begyndelsen på min egen livsrejse.

At finde sin egen retning

Jeg begyndte at læse om mentaltræning, vaner og den betydning, vores tankemønstre kan have for vores valg. Det fascinerede mig at opdage, hvor meget ansvar og mulighed der ligger i at tage sin egen retning alvorligt.

Vi kan ikke kontrollere alt, hvad livet bringer. Men vi kan undersøge, hvad der betyder noget for os, og handle mere bevidst ud fra det.

En øvelse til dine drømme

Skriv ti ting ned, du drømmer om. Prioritér dem bagefter. Spørg ved hvert punkt: Er dette mit eget ønske, eller er det noget, jeg tror, andre forventer af mig?

Tro bliver stærkere gennem handling

Selvtillid kommer ikke kun af at tænke positivt. Den vokser, når du igen og igen viser dig selv, at du kan tage små skridt. Vælg derfor én drøm og én konkret handling, du kan gennemføre i den kommende uge.

Du behøver ikke leve som alle andre. Men du må være ærlig om, hvad du ønsker, og være villig til at arbejde for den retning, du vælger.

Læs videre

Du er din egen begrænsning? · Et fælles mål med livet – at trives

Inspiration og egne refleksioner

Inspireret af Jørgen Svenstrups Du bliver hvad du tænker og Nøglen til din hjerne. Teksten er min formidling med egne refleksioner og hverdagsøvelser, ikke et referat eller en gengivelse af bøgernes træningsprogrammer.